Brystryg og ribben

Smerter i brystryggen kan skyldes flere forskellige ting, men de mest almindelige er facetledssyndrom (hold i ryggen) og ribbenslåsninger.

Facetledssyndrom: (Hold i ryggen)

Smerterne kan være lokale omkring rygsøjle og skulderblad eller stråle rundt langs ribbenene mod brystet. Smerten skyldes en irritation i de små led i brystrygsøjlen og føles ofte som jagende smerte (som en stikkende syl). Foruden led låsning samt smerte fra leddene, begynder muskulaturen omkring leddene ofte at spænde (en slags beskyttelsesmekanisme), derfor kan der nemt opstå en ond cirkel med smerter både fra muskler og led.

Smerterne forværres ofte ved dyb indånding, bevægelse af ryggen samt ved at sidde eller ligge i længere tid.

Symptomerne kan opstå efter lang tids fejlbelastning af ryggen eller ved en hurtig uhensigtsmæssig bevægelse.

Kiropraktik har meget god effekt.

Ribbenslåsninger:

De færreste tænker over at ribbenene går fra brystet og hele vejen om bag på ryggen, hvor de har ledforbindelse med ryghvirvlerne i brystryggen.

Ribbenene bruges af kroppen til at beskytte de organer, som befinder sig i brystkassen (lunger, hjerte osv.), og er en medvirkende faktor ved vejrtrækning.

Er der problemer med ledfunktionen mellem ribben og ryghvirvel kan leddet sætte sig fast. Dette gør ofte meget ondt og patienter beskriver det ofte som at ” have fået en kniv i ryggen”.

Smerten kan føles meget dyb og fejlfortolkes ofte som hjertesmerter. Dyb vejrtrækning og enhver bevægelse af brystkassen forværrer smerten. Ofte breder smerten sig ud langs ribbenene. Den meget kraftige smerte er heldigvis sjældent udtryk for, hvor alvorligt problemet er.

Det løses oftest forholdsvist let vedkiropraktisk behandling.