Hold i nakken

Nakkehold skyldes en irritation/inflammation i de små nakkenled og/eller en revne i bruskskiven. Dette medfører led låsninger.

Foruden nedsat bevægelse og smerter fra leddet begynder muskulaturen omkring leddet ofte at spænde (en slags beskyttelsesmekanisme), derfor kan der nemt opstå en ond cirkel med smerter fra både muskler og led.

Hold i nakken er et meget hyppigt forekommende symptom fra rygsøjlen.

Symptomerne kan blandt andet skyldes en længerevarende fejlbelastning af nakken, fx pga dårlig holdning eller en hurtig uhensigtsmæssig bevægelse af nakken. Dette kan også opstå ved traume.

En dårlig holdning skyldes ofte at musklerne omkring nakke-skulderregionen ikke er i balance. Typisk vil patienten stå med fremskudt hoved og synke sammen i den midterste del af ryggen, hvorved skuldrene glider fremad, dette kaldes Upper Cross Syndrom. Dette vil medfører myoser og ledlåsninger.

Myoser (også kaldt triggerpunkter) er en uhensigtsmæssig sammentrækning i enkelte områder af musklen, hvilket medfører lokal smerte eller overfører smerte til andre steder på kroppen afhængigt af myosens placering. Myoser opstår også ved stress eller i forbindelse med nakkehold.

Syndromet opstår over lang tid og kan fx skyldes dårlige arbejdsstillinger.

Symptomerne kommer langsomt snigende og de hyppigst forekommende er hovedpine, nakke/rygsmerter, smerter omkring skulderbladet og en diffus prikkende/sovende fornemmelse i armen.

Kiropraktisk behandling har god effekt.