Håndleddet er et meget komplekst led som består af 8 håndrodsknogler foruden underarmens to lange knogler (radius og ulna).
Hånden og håndleddet er et område, der ofte skades ved traume, fx ved fald hvor armen er strakt og hvor hånden bruges til at tage fra med. Konsekvenser ved et fald kan være knoglebrud eller små forskydninger af håndrodsknoglerne eller mellem radius og ulna.
Andre hyppige håndskader er overbelastning, som typisk indtræder, hvis en patient over en periode øger belastning på håndleddet. Dette kan ske hvis patient skifter til et arbejde som kræver mange gentagne dreje- og vridebevægelser eller hvis patienten begynder på en ny sport, fx en ketsjersport. Disse belastninger kan medfører tilstande som seneskedehindebetændelse. Der kan være tale om overbelastning af kortere eller længere varighed.
Karpaltunnelsyndrom (afklemning af nerve til hånden):
I håndroden tæt ved håndleddet passerer en nerve (median nerven) i en snæver passage (tunnel) mellem ledbånd og muskelsener. Kommer nerven i klemme i denne snævre passage, udvikles der ubehagelige symptomer i håndfladen og ud i fingrene.
Disse gener udvikles sædvanligvis gradvist. Generne består af smerte, stikken og/eller følelsesløshed i håndfladen og fingrene (med undtagelse af lillefingeren). Generne er værst om natten og morgenen.
Hånden og fingrene kan også føles hævede, stive og klodsede om morgenen. Sjældent føles generne i alle fingrene og til tider stråler smerten også op ad armen til albuen.
Bevægelse af hånden og armen samt at løfte hånden op over skulderen eller ud over sengekanten, letter ubehaget i nogen grad.
Behandlingen består af hvile, til tider med dertil udformet støttebind. Smertestillende medicin hjælper kun sjældent. Ledfrigørende mobilisation kan have en gavnlig virkning.
Det er blevet påvist, at karpaltunnelsyndrom meget ofte opstår i forbindelse med væskeophobning (altså hævelse) i tunnelen og ofte i kroppen generelt. Der er derfor også en større risiko for at udvikle karpaltunnelsyndrom for gravide.
Årsagen til denne generelle væskeophobning i kroppen skal findes og behandles.
Blokade behandling kan være nødvendig, hvis intet andet hjælper, men virkningen er kun midlertidig, hvis ikke en eventuel funktionsforstyrrelse elimineres (dvs. muskler og led skal fungere optimalt). Inflammationen kan altså nedbringes med blokadebehandling, men muskler, sener og ledbånd kan svækkes ved blokade.
Virker intet andet end blokadebehandling og skal dette gentages ofte, så må operation overvejes.