Kiropraktik

Kiropraktik

Ordet kiropraktik kommer fra græsk og betyder at behandle med hænderne.
Kiropraktikkens historie begyndte i 1895 da dets grundlægger D.D. Palmer satte ryggens funktion i forbindelse med nervesystemet. Han udviklede et system, som siden er blevet videreudviklet til at blive den 3. største primære behandlingsform i den vestlige verden efter læger og tandlæger.

Hvad er kiropraktik?

Hvad har rygsøjlen med nervesystemet at gøre? Eftersom rygmarven er omsluttet af og beskyttet af hvirvlerne i rygsøjlen, kan en beskadigelse eller ledlåsning i rygsøjlen påvirke nervefunktionen i nerverne, der løber fra rygmarven og ud i resten af kroppen. Da nervesystemet styrer alle funktioner i vores krop, hjerne, mave, kredsløb, muskler, immunforsvar, hormoner, etc., så er det vigtigt at holde rygsøjlen, og dermed nervesystemet, velfungerende for at have det godt fysisk og psykisk.

Ledlåsninger kan opstå ved uheld, sportsskader, mangel på motion, forløftninger, ensidigt arbejde, gigt, dårlig holdning, forkert kost eller stress m.m. Ledlåsninger kan føre til ubehag, svære smerter og invaliditet.

Kiropraktik er en meget sikker, nænsom og effektiv behandlingsform. Ved hjælp af kiropraktik kan man øge/normalisere bevægeligheden i kroppens led de steder, hvor leddene ikke bevæger sig naturligt, og dermed hjælpe funktion af kroppens led og nervesystem, samt lindre eller fjerne smerte.

Hovedparten af patienterne hos kiropraktoren har smerter i bevægeapparatet. Dårlig funktion af kroppens led og muskler kan imidlertid på mange måder påvirke patienten ud over smerte og stivhed i ryg, nakke og ekstremiteter. Dette kan eksempelvis føre til spændingshovedpine, iskias, bryst eller mavesmerter. Se under “symptomer”